28. nov. 2025 kl. 09:39
7297 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

STG: Deutsche Bank kalder ny strategi for velovervejet

STG: Deutsche Bank kalder ny strategi for velovervejet

Deutsche Bank mener, at Scandinavian Tobacco Groups (STG) langsigtede strategi, Focus2030, slår ned på en vigtig sten i skoen og går efter en stabilisering af af den europæiske afdeling for maskinrullede cigarer som den vigtigste drivkraft på koncernniveau.

- Derfor mener vi, at ledelsen har indbygget fleksibilitet i sine langsigtede forventninger, givet hvor udfordrende kategorien har været. Vi mener, at en omkring 300 basispoints forbedring i afkastet på den investerede kapital, ROIC, på mindst 11 pct. (i 2030) afspejler denne forsigtighed, skriver banken i en analyse.

For de maskinrullede cigarer betyder fokuseringen på de fire stærke mærker - La Paz, Signature, Mehari's og Panter, at det er muligt for STG at være med i alle forbrugersegmenter og prisniveauer.

- Forretningen opererer på tværs af syv markeder, og via tilpasning til hvert land sigter selskabet mod at levere 2 pct.point forbedring i markedsandel inden 2030. De primære fokusmarkeder vil være Spanien og Frankrig på grund af kategoriens store størrelse og attraktive regulatoriske miljø. Efter vores opfattelse er dette den enkelt vigtigste faktor, givet at kategorien repræsenterer omkring 50 pct. af gruppens salg, skriver Deutsche Bank.

AMERIKANERNE ELSKER EN GOD HÅNDRULLET

De amerikanske forbrugere ryger omkring 70 pct. at verdens håndrullede cigarer, svarende til 435 mio. ud af de 650 mio., der ryges hvert år globalt. Scandinavian Tobaccos ambition er at øge markedsandelen med 2 pct.point fra 13 til 15 pct. i løbet af strategiperioden.

- Ligesom for maskinrullede cigarer har virksomheden til hensigt at simplificere sin portefølje og fokusere på fire "powerbrands" - Macanudo, Cohiba, CAO og Alec Bradley - som i øjeblikket har en andel på omkring 5 pct. i USA. Endnu en gang gør disse brands det muligt for virksomheden at målrette forskellige prisniveauer, inklusive premium, mainstream og value for money, hvilket fanger en bred forbrugerbase, fremgår det af analysen.

Den mindste del af STG's forretning er nikotinposer, hvor eksempelvis markedsandelen for deres XQS-mærke i Sverige er steget fra cirka 1 pct. i 2023 til cirka 13 pct. i 2025.

- STG vil fokusere på at drive vækst fra Sverige og Storbritannien med en selektiv tilgang til andre europæiske markeder (såsom Danmark og Finland). Givet kategoriens vækstpotentiale og STG's indsigt mener vi, at virksomheden er godt positioneret til at levere yderligere vækst, bemærker Deutsche Bank.

Storbanken fastholder anbefalingen "hold" og et kursmål på 90 kr.

Aktien ligger uændret i fredagens handel på 90,90 kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

5
Baseret på 3 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig